Aggressionsværdier - Henrik Lesleye

I første omgang handler det om, at lærerne skal være klogere. Dernæst forældrene og til syvende og sidst og nok væsentligst, at børnene bliver det.

Får de et godt skoleliv, hvor de forstår at løse indbyrdes konflikter, er der håb om, at det er viden, de vil tage med sig i deres videre liv.

Derfor er Skolen næsten selvskrevet til at søge midler fra de netop udmeldte 3,7 mio. kr. til konflikthåndtering og oprettelse af konfliktråd for børn og unge under 15 år.

Skoleledereren havde blot ikke hørt om muligheden, da han i går blev kontaktet af Avisen.

Hans bekymring var indtil da, hvorfra han skulle skaffe penge til yderligere fire-fem kursusdage i løbet af det kommende halvandet års tid med konsulenten fra Det Kriminalpræventive Råd.

Det var Henrik Lesleye som stod for undervisningen i konflikthåndtering på den pædagogiske dag, som skolens 23 lærere var samlet til lørdag.

Redskaber
Endnu har de ca. 230 elever ikke mærket noget til projektet. I første omgang drejer det sig om, at lærerne får redskaber til at tackle en konflikt, så den ikke eskalerer, men derimod nedtrappes.

- Hidtil har vi lærer og lærer imellem famlet os frem for at finde fælles værdier. En ting er at have et sæt ordensregler, en anden er et fælles værdigrundlag, som vi kan dele med elever og forældre, siger Henrik Leslye.

Der var bred begejstring for lørdagens arrangement, og der er afsat timer til arbejdseftermiddage i løbet af foråret.

Projektet har således mulighed for at udvikle sig til noget, hvor der kan blive nedsat egentlige konkliktråd, hvor mennesker, der har været i konflikt, kan møde hinanden.

I første omgang tager projektet udgangspunkt i Skolens sociale Liv, hvor Det Kriminalpræventive Råd går nye veje i det forebyggende arbejde.

I Skolen har man brug for konflikthåndtering til løsning af små og store problemer, også de globale, idet den er kommunens modtageskole af tosprogede børn.

15-20 procent mistrives
Det har vist sig, at kriminalitetsrisikoen er mange gange større der, hvor eleverne ikke er glade for at gå i skole.

15-20 procent af børn og unge i de danske skoler trives dårligt og er truet af udstødning og marginalisering, fordi de ikke ser nogen mening med det, skolen tilbyder dem.

- Det er bekymrende, fordi børn og unges identitet dannes i skoleårene og i tilfælde af mistrivsel kan udvikles i uheldig retning.

- Hvis den positive identitet ikke kan næres gennem udfordringer og venskaber i skolen, er der risiko for, at den unge søger mod subkulturer udenfor og her finder udfordringerne i misbrug eller kriminalitet, hedder det i rapporten fra udviklingsprojektet.

Det langsigtede mål er, at det store flertal af elever i de danske skoler bliver i stand til at håndtere egne og andres aggressioner, vrede og følelser så hensigtsmæssigt, at de får en handlekompetence, der giver dem basis for at vælge et godt liv.