Forventningsforedrag - Hugo Mortensen

En for tiden særdeles populær foredragsholder – man fristes til at sige stand up-komiker, Hugo Mortensen, var det store trækplaster, da Tirsdagsklubben holdt hyggeeftermiddag.
Omkring 75 pensionister havde fundet vej til Storvorde Aktivitetscenter den 21. februar. En tredjedel af dem var førstegangsdeltagere eller i hvert fald sjældne gæster til Tirsdagsklubbens arrangementer. Hugo Mortensen, som selv har boet i Storvorde, kunne nikke genkendende til mange af de tilstedeværende.

Men inden foredragsholderen kastede sig ud i sin beretning om sit liv – sin herkomst og karriere, bød formand Hanne Kjærgaard velkommen, og vanen tro blev der sunget af sangbogen. Denne gang var det H. V. Kaalunds ”Jeg elsker den brogede verden” fra 1877 og den godt 100 år nyere ”Du kom med alt det, der var dig” af Jens Rosendal – en hyldest til kærligheden, men også til livet og dét at turde leve det som den, man er. – Og det må man sige, at Hugo Mortensen har gjort.

Spændende titel
”Hvordan man kommer gennem livet på trods af usportslig kropsbygning, manglende kvindetække og stærkt begrænsede intellektuelle ressourcer” var den lange og lidet smigrende titel på foredraget, og hvis denne beskrivelse skulle være Hugo Mortensens (og hans omverdens) vurdering af sig selv, må man sige, at han har kæmpet mod svære odds for at nå dertil, hvor han er i dag. – En lovende titel, som nok kunne pirre ens nysgerrighed.

Forventningsfulde ansigter
Det var ikke svære odds, Hugo Mortensen havde mod sig denne tirsdags eftermiddag, men en sal fuld af forventningsfulde ansigter. Men som om han anede, at forventningerne var for høje (eller sikkert bare for sjov), opfordrede han publikum til at gå i kaffepausen, hvis de blev trætte af at høre på ”al hans ævl”. Med denne bemærkning var tonen i foredraget slået an, og der blev fortalt meget og grinet meget. Publikum fik indblik i Hugo Mortensens barndom i Samsøgade i Aalborg, hans skolegang på Kjellerupsgades skole med store indlæringsproblemer og mange øretæver. Hjemme skulle han hjælpe sin mor med at fyre i kakkelovnen. En dag kom hans far hjem fra arbejde og fortalte om tre fyrede kolleger. Men hvad var det? Man fyrede med tørv og træ, vidste han, men fyrede man også med mennesker?

Således med mange lignende sproglige finurligheder fortalte Hugo Mortensen levende videre om sin ungdom som tørvegraver og tipvognslokomotivfører i Store Vildmose, inden han skulle aftjene sin værnepligt i søværnet. Det blev desværre ikke her, han skulle gøre karriere, for han blev syg bare ved synet af vand – søsygen lettede først efter, at skibet havde ligget i tørdok i otte dage!

Politiet blev hans leve vej
Næh, det blev politiet, der blev Hugo Mortensens levevej. Da han gjorde tjeneste i København, var det mest husspektakler, han tog sig af. Den største del af politikarrieren foregik hos PET. Her arbejdede han i ca. 30 år med sager, der var så hemmelige, at ingen opdagede, at han aldrig lavede noget. ”Så hvordan kan man trappe ned ved at gå på pension, når man aldrig har trappet op, dvs. lavet noget?”

Med dette retoriske spørgsmål sluttede politimanden, som har gjort kometagtig karriere som pensionist-stand up’er takket være indslag i landsdækkende aviser, radio og TV. Der var ingen, der fulgte hans opfordring til at gå i kaffepausen – tværtimod morede alle sig kongeligt og kunne gå hjem efter en særdeles underholdende eftermiddag.