Jubelforedrag - Marianne Florman

::Marianne Florman - motionsforedragsholder - samarbejdsidræt::

Forord af psykolog Jens Hansen
Bogen, som du har foran dig, er en skattekiste af viden, erfaringer og tanker, som alle mennesker, der skal fungere under pres og præstere noget, kan bruge til at finde vej gennem friser og konflikter.

Du får indsigt i, hvordan Marianne Florman har kæmpet med og "fordøjet" både med- og modgang i sin håndboldkarriere. Overfladisk set har hun været med i et sandt jubelorgie af topresultater på absolut højeste internationale niveau, hvor kun verdens stærkeste kan gøre sig gældende. Men disse resultater kommer ikke ud af den blå luft, og selvom hun ikke er første violin på venstre fløj, har hun ydet en enorm indsats for succeserne også udenfor rampelyset og tv-kameraerne. Kravene til en marginalspiller er ofte i virkeligheden meget større på det mentale plan end for stjernerne. Men alle spillere, også de absolutte stjerner, har prøvet at "sidde på bænken" som unge eller kommer til det i deres karrieres efterår.

Derfor har alle idrætsfolk og ikke mindst trænere mulighed for at handleforslag i denne bog hos én, der har prøvet det på egen krop i mange år. Ofte er det nemlig sådan, at stjernerne absolut har sværest ved at klare degraderingen, fordi de er blevet mentalt forkælede ved altid at blive dyrket og stå i centrum. Marianne Florman er jo samtidig også stjerne på sit klubhold og kender derfor tilværelsen fra begge vinkler. Kunsten i håndbold, og i livet i øvrigt, er at kunne finde sin rolle og udfylde den både som "general" og "menig".

Desuden er Marianne Florman ikke det fødte talent, men en slider, som her giver sin historie. På trods af dette, eller rettere netop derfor, er hun en vinder. Hun har via håndbolden lært, at resultater kommer, hvis man har vilje og tålmodighed. Det er det største idrætten kan give sine udøvere.

Uddrag fra bogen

Side 10:
"Jeg er af den opfattelse, at der ligger flersporede motorveje af muligheder for at bruge sin idræt til andet og mere end resultater, motion og socialt samvær. Jeg ser idrætten som en uendelig kilde til at lære at leve livet på en bedre måde. Vi skal bare åbne øjnene og sindet op, og se idrætten som en mulighed for at give os selv en større indflydelse på vores liv."

Side 24:
"For at opnå noget her i livet er du nødt til at presse dig selv i mange situationer og det må godt gøre ondt, men det må ikke blive til smerte. Så lær at lytte til din krops egne signaler."

Side 66
"Denne tankegang hænger i øvrigt også rimeligt godt sammen med det faktum, at hvis du ikke stiller særlig høje forventninger til dig selv, så kan du heller ikke blive så skuffet. Men jeg syntes, det er vigtigt at turde satse, selvom det koster utrolig mange tårer, hvis man skulle gå hen og tabe," fortæller Marianne Florman,

Side 72:
"Jeg tænkte ikke på andet, end at jeg ikke måtte brænde det første skud. Jeg tænkte ikke på, hvordan målvogteren stod placeret. Jeg tænkte ikke på, hvor min egen arm var placeret. Jeg tænkte ikke på, at jeg skulle huske at springe højt op. Jeg tænkte kun på, at hvis jeg brændte det første skud, så var der kun en fejl til at tage af, og så var det ud." Side 28 "Og der findes mange andre situationer i livet, hvor man er nødt til at afslutte et kapitel i sit liv, og så er det godt at have prøvet, hvad det vil sige at være "udenfor"." Side 106 "Jeg troede jeg ville dø af skræk når jeg skulle gå ind på et stadion med 85.000 tilskuere, men stemningen og følelsen var en helt anden, siger Marianne Florman. Drømmen var blevet til virkelighed og det var så gribende, at jeg i stedet var alle vilde af glæde. Jeg tog imod publikums hyldest og følte at jeg fortjente det. Og pludselig forstod jeg, hvor fedt det må være for en 100 m løber, der løber først over målstregen, at løbe rundt på stadion og lade sig hylde."

Side 10:
"Når man dyrker idræt kommer man automatisk i berøring med utrolig mange af livets facetter, som mange andre først får fornøjelsen af at erfare meget senere i livet. Man bliver konstant udsat for glæder, sorger, skænderier og forsoninger, alt sammen følelser som vi kommer ud for i vores øvrige liv, og som vi igennem vores idræt bliver præsenteret for og lærer at handle i forhold til. Der er altså mange områder, hvor vi har muligheden for at lære os selv bedre at kende. Jeg mener, at vi igennem idræt bl.a. kan lære: - at sætte sig et mål - at fordybes sig (blive god til én ting) - at komme igen (f.eks. efter en skade) - at lytte til sin krop - at møde sine fjender - at erkende sine styrker og svagheder - at erkende andres styrker og svagheder - at arbejde sammen med andre - at yde sit maximale - at overvinde kriser - at tage imod kritik - at blive målt og vejet - at vinde - at tabe - at fordøje sejre og nederlag - at bearbejde både små og store skuffelser - at kende sig selv i stressede situationer - at møde sin præstationsangst", slutter Marianne Florman.